Hos My Favourite Things finder du et nøje udvalgt og fint kurateret udpluk af ejeren, Maria Terrys, personlige favoritter inden for hudpleje, beklædning, sko, tasker og alt det andet hverdagsluksus, som du ellers ikke lige vidste du ønskede dig, men som gør livet lidt mere fornøjeligt. Og det er også her, at du med garanti altid kan finde en lækker gave til en af dem, du holder allermest af.
Maria er uddannet fra Københavns universitet i Engelsk og Visuel Kultur og har en mangeårig baggrund i den københavnske modebranche. Hun har med succes formået at kombinere sin akademiske baggrund, hvor fokus i høj grad har været på det æstetiske, med sin personlige interesse for mode og hudplejeprodukter og har skabt en nichebutik ud over det sædvanlige - et sted, der både taler til æstetikken og til sanserne, men hvor der altid er fokus på kvalitet.
My Favourite Things er ikke en modebutik, men et sted, hvor du vil finde klassiske ting af høj kvalitet. Fokus er på god stil og holdbarhed frem for trends, altid med øje for bæredygtigheden.
Der er lagt ekstra kærlighed i udvælgelsen af hvert enkelt produkt - ud fra mantraet lidt men godt, det lækre og sanselige skaber en rød tråd i butikkens udvalg. Her er det helt ok at kigge forbi, prøve, mærke, føle, tænke sig om - og gå igen, helt uden elevatorblikke. Til gengæld kan du være sikker på altid at få en god og ærlig snak med Maria eller butikkens øvrige personale om, hvilken deodorant der virker bedst, hvad det nu er, den dér øjencreme kan eller om skjorten virkelig klæder dig.
Ring: +45 42 52 32 04
Skriv: maria@myfavouritethings.dk
Besøg butikken:
Jægersborggade 44, kld tv
2200 København N, DK
CVR: 41605308
Åbningstider:
Mandag-Fredag 11:00-18:00
Lørdag 10:00-16:00
Søndage i december 10:00-16:00
Søndag 12:00 -16:00 (Marts -Juli)